Julekoncerter 2010

Lørdag den 27. november kl. 13:00 i Vor Frue kirke, Svendborg
(En planlagt koncert i Faaborg kirke blev aflyst på grund af snevejr)

Medvirkende: Sydfyns Amatørsymfoniorkester (SAMS),
Faaborg Korklang og Nyborg Motetkor.

Program:
SAMS, dirigent Henrik Kold

Schubert’s 8. symfoni (Den ufuldendte)

Faaborg Korklang, dirigent Eva Simony

Far More
Musik: Jessica Barber
Tekst og sang: Jessica Barber
Arr.og akkompagnement: Søren Bøje

In The Bleak Midwinter
Musik: Gustav Holst
Tekst: Christina Rossetti

O Little One Sweet
Musik: Gammel tysk melodi/ J.S.Bach
Tekst: Percy Dearmer

All This Time
Musik: William Walton
Tekst: Words 16th century

Nyborg Motetkor, dirigent Maria Hørup Damianakis

Gammel julesang
Musik: P. E. Lange-Müller
Tekst: Ernst von der Recke/ Paul Heyse

Maria sad på hø og strå
Musik: Carl Nielsen
Tekst: N. F. S. Grundtvig
Arr.: Christian Dyrst

Barn Jesus i en krybbe lå
Musik: N.W. Gade
Tekst: H.C. Andersen

In dulci jubilo
Musik: Trad. 15. årh
Tekst: N.F.S. Grundtvig
Arr.: Morten Topp

Kor og orkester, dirigent Henrik Kold

Uddrag af Händels Messias


3.
11.
12.
13.
16.
42.

Ouverture
And the glory (med kor)
The people that walked (med klarinet-solo)
For unto us a child is born (med kor)
Pastorale symfoni
He trusted in God (med kor)
Halleluja (med kor)

Det mest berømte af alle oratorier er Messias af Georg Friedrich Händel.

Oratoriet er anderledes end de andre oratorier, som Händel satte musik til.

Disse skildrede typisk dramatiske forløb med tekster fra det gamle testamente.

Men Messias har tekster fra det nye testamente, og i stedet for drama er det snarere lovprisninger. Det er rent halleluja! Især er der lovprisninger af Jesu fødsel, af hvilken grund værket ofte opføres i forbindelse med julehøjtiden, men nogle af teksterne gør det også relevant til påske.

Faktabox:

mes'sias, (gr., af hebr. hamashiah 'den salvede', gr. christos, jf. Kristus), hæderstitel for israelitiske ypperstepræster og konger. Salvning udtrykte nærhed til det hellige, og i GT berettes fx om salvede ypperstepræster (fx 3.Mos. 4,3) og om kongen som "Herrens salvede" (fx 1. Sam. 24,7). Men "salvede" kunne også andre være, der gik Guds ærinde, bl.a. profeter (fx 1.Kong. 19,16); i Esajas' Bog 45,1 kaldes perserkongen Kyros for "Herrens salvede". Som udtryk for besiddelse af Guds ånd blev prædikatet i de gammeltestamentlige pseudepigrafer og i Dødehavsteksterne brugt om fremtidige skikkelser, der skulle bringe Israel frelsen og genoprette Davids rige, nogle gange sådan, at der var både en præstelig og en kongelig messias. Messias behøvede altså ikke at være en overnaturlig skikkelse. (Fra Gyldendals Encyklopædi)

Messias blev uropført den 13. april 1742 i Fishamble Street i Dublin, ikke i en kirke, men ved et velgøren­heds­arrangement. Det faldt nogle for brystet, at man opførte et oratorium med bibelske tekster uden for kirkelig sammenhæng, men det havde hele tiden været Händels mening. Allerede ved første opførelse blev det en stor succes, og det har stort set været populært siden.
Ved 25-året for Händels død blev Messias i London opført med en besætning af 95 violiner, 26 bratscher, 21 celloer, 15 kontrabasser, adskille blæseinstrumenter og koret bestod af 257 sangere. Så mange var der ikke plads til, hverken i Vor Frue kirke i Svendborg eller i Faaborg kirke.